CLAUS TOFTGAARD – optimal indsigt i din og hestens samarbejde

Torsdag d. 19/3 kl 19 afholder Dagfari og Dyrdilmyri et foredrag med Claus Toftgaard.

For at kunne hjælpe hesten og sig selv til at få den bedst tænkelige ridetur i skoven, træning eller konkurrencedag, er det af essentiel betydning at rytteren også yder sit – har styrke, smidighed og balance. Det er ikke altid nok at forlange det optimale af hesten, for selv den dygtigste hest bliver ikke bedre end rytteren.    

Claus Toftgaard, der er en af de dygtigste og mest uddannede indenfor sit område, er uddannet både menneske- og hestefysioterapeut, og har derfor de optimale forudsætninger for at vejlede i træning af både hesten og rytteren samt samspillet mellem rytter og hest. Samtidig er Claus utrolig dygtig til at formidle de grundlæggende fysiologiske principper, der danner basis for den harmoniske ekvipage..… uanset om det er skovtur eller konkurrence.  

Claus vil først fortælle om den tilgrundliggende biomekanik hos både hest og rytter, og hvad rytteren kan gøre for at optimere samarbejdet. Derefter vil han give otte konkrete og brugbare øvelser, som du kan træne videre med hjemme, til at gøre din ridning bedre. Så er du frisk på en aften med udfordringer både på det mentale og fysiske plan, så kom og lær, hvordan du kan blive en bedre rytter - til gavn for både dig og din hest.

Vil du vide mere om Claus Toftgaard, kan du se mere på hans hjemmeside http://claustoftgaard.dk/

Foredraget afholdes i ”Lille Sal”, Helsinge bibliotek, Skolegade 42, 3200 Helsinge. Pris: 200 kr. Tilmelding via Sporti.dk 

 

CLAUS TOFTGAARD – ryttertest og eneundervisning

Lørdag d. 30 maj afholder Dagfari et praktisk kursus med Claus Toftgaard, hvor du udover yderst professionel eneundervisning også kan få lavet en ryttertest, der hurtigt kan afsløre dine svage og stærke sider, og dermed guide dig til, hvor du skal sætte ind for at ændre din ridning til det bedre.

 Hver ekvipage får undervisning/ryttertest i 45 min.

Vil du vide mere om Claus Toftgaard, kan du se mere på hans hjemmeside http://claustoftgaard.dk/

Undervisningen kommer til at foregå i Katrine Langvad´s ridehus:

Bukkarvej 15, 3200 Helsinge.

HUSK: På selve dagen skal hver ekvipage betale 50 kr. for leje af ridehuset.

Sidste tilmeldingsfrist er 1 maj 2015

Pris for Dagfari medlemmer: 950 kr

Øvrige: 1050 kr