Velkommen til Dagfaris hjemmeside  
 Nyheder    
     
 29. maj 2018 - Indvielse af Nationalpark Kongernes Nordsjælland    
 1. - 3. juni 2018 - Alrid træningsstævne      
 Turkalender for maj 2018 - januar 2019      
 7. oktober 2018 - Hyggestævne. Helsinge Ridehus, Husebyvej 13, 3200 Helsinge
 Ridehus adgang om tirsdagen - se nedenfor
 Parforce rideruten indvielse lørdag den 9. juni 2018
 Syltekursus, onsdag den 13. juni 2018

Ridehus om tirsdagen

Tirsdag i marts, april og maj:Fra på tirsdag den 13/3 - og alle tirsdage frem til og med maj - har vi fået lov til at benytte ridehuset på Mårum Møllegård fra kl. 19-21.
Lejen bliver betalt af klubben.

Der vil yderlig en gang om måneden blive mulighed for "fælles leg" en lørdag formiddag - mere om det løbende, så hold øje med "begivenhederne" her på Dagfaris FB-side

HUSK!!!
Parkering vest /til venstre for ridehuset
Saml pærer op efter jer
Der rides venstre mod venstre
Sluk lyset, når sidste rytter forlader ridehuset - senest kl. 21

Vi glæder os til nogle dejlige timer sammen.

Al henvendelse vedr. ridehuset til mig, Birgitte (mobil 20869783) eller Salli (mobil 29121911)

Esrum kloster

Søndag d.27 maj er der tur til Esrum kloster. Vi rider fra Skovdamssø ( se kort på Dagfaris hjemmeside) gennem den nordlige del af Gribskov til Esrum Møllegård. Her spiser vi lækker økologisk frokost, som købes i caféen, mens hestene er på fold.
Mødested: Skovdamssø kl.10.30 eller
P-pladsen på Præstevejen i Mårum, nær nr 162 – kl.10.00
Tilmelding til Vibeke Ellekær vibekepie@mail.dk eller på sms 24640925.

Indvielse af Nationalparken Kongernes Nordsjælland

Tirsdag d.29 maj bliver Nordsjællands nye nationalpark Kongernes Nordsjælland officielt indviet. Arrangementet kommer til at foregå på Esrum kloster og Møllegård. 

Tur med overnatning på Multebjerg

Dagfari inviterer til en ridetur med overnatning i shelterne på Multebjerg, den 2. og 3. juni 2018.

Det bliver den første tur af sin slags i Dagfaris historie,  og vi har en meget spændende tur klar.
Vi starter kl.10.30 ved Skovskolen i Nødebo. Herfra rider vi ad snedige stier mod Multebjerg, hvor vi planlægger at ankomme ved 13.30 tiden. Undervejs er der indlagt en frokostpause, hvor man indtager sin medbragte madpakke.På Multebjerg ” indkvarterer” vi os i shelterne, sætter folde op til heste m.m. Derefter kaffe og kage og hestesnak.
Der er et ikke ridende madhold, som sørger for aftensmad, og derefter er der bål og lejrhygge ad libitum.
Søndag morgen sørger madholdet igen for os, og efter oprydning, nedtagning af folde m.m. rider vi igen mod Skovskolen, hvor vi forventer at være tilbage ca.kl.12.30.
Vores bagage, som gerne må være så lille som muligt, bliver kørt til Multebjerg i bil. Der vil også blive kørt vand og hø med ud til hestene. I skal selv sørge for foldmateriel, som ligeledes bliver transporteret derud.
Yderligere turinformation og program vil følge.
Turprisen er 100 kr. pr. rytter. Turprisen inkluderer al forplejning på turen, bortset fra madpakke lørdag.

Tilmelding til Birgit Lehmann på mail birgit.lehmann@skolekom.dk eller på sms på 22832280. 100kr betales samtidig på mobilepay 22832280.
Der er plads til 15 heste og ryttere på overnatningsturen.
Vi håber rigtig mange har lyst til at deltage.

Turudvalget & Preben

Mere Nationalparkfestivitas

Søndag d.3 juni afholder de 5 Nationalparkkommuner deres egne åbningsevents. Vi er inviteret til at deltage i Hillerøds arrangement. Der bliver events mange steder i Hillerød. Den del, som involverer heste, bliver på Skovskolen fra ca.13-15. Der bliver en ridetur på ca. 1 time for alle de ryttere som har lyst. Mere senere, når planerne er færdige.
Det kunne også være fint, hvis nogen ville lave en lille stand og fortælle om Dagfari.

Hvis man ved allerede nu, at man gerne vil deltage, så kontakt Birgit på 22832280.

Alrid træningsstævne

1. - 3. juni 2018 - Alrid træningsstævne

Indvielse af Parforce Rideruten

Lørdag d.9 juni bliver Parforce Rideruten officielt indviet ved Eremitageslottet kl.12.

Se vedlagte indbydelse.

Hyggestævne

7. oktober 2018 - Hyggestævne

Helsinge Ridehus

Husebyvej 13

3200 Helsinge