Penge haves - Iværksættere for junior- og ungdommen søges ! 


Dagfari har modtaget årets ungdomstilskud for vores Børne- og ungdomsmedlemmer under 25 år. 
Tilskuddet har en betragtelig størrelse og vi ser gerne i bestyrelsen, at disse penge går ubeskåret til ungdomsarbejdet. Derfor søger vi en eller flere initiativtagere der vil planlægge og gennemføre en eller flere aktiviteter der er målrettet junior og eller ungdommen i klubben. 

Sidste år blev der gennemført en børne/ungdomsweekend hos Ann Erwall på Klosteris. Men det behøver bestemt ikke være en gentagelse. Vi ser bare gerne, at pengene kommer til, at gavne junior og ungdom og ikke bare indgå i klubbens øvrige drift. 

Dette er en unik mulighed for dig som ér ungdomsmedlem, er forælder til et juniormedlem eller bare synes, at det kunne være sjovt, at arrangere lige det kursus, aktivitet, weekend mm. som du brænder for. Alle muligheder er åbne. Tilmed kan du få et betragteligt tilskud til afholdelsen, måske kan det endda blive helt gratis! Vi ser gerne fra bestyrelsens side, at aktiviteten henvender sig til bredden indenfor målgruppen og at der kan deltage et passende antal medlemmer. 


Det eneste du skal gøre er, at skrive en mail til Dagfaris bestyrelsen på dagfari@dagfari.dk og beskrive din idé. Er målgruppen junior, ungdom eller begge dele? Hvor mange deltagere vil du skønne kan deltage? Samt hvad forventer du at aktiviteten vil koste. Pengene vil blive bevilliget som ansøgningerne kommer indtil pengene er brugt. Har du behov for hjælp til, at finde egnede lokaler eller kursusfaciliteter i form af baner/ridehus vil vi meget gerne være behjælpelige med dette. Vi har et udmærket overblik over muligheder samt priser i Gribskov området. Idéerne vil typisk blive behandlet på vores bestyrelsesmøder. Næste møde er 17. juni. 


Vi håber meget at der er nogle friske medlemmer der kan se mulighederne i, at lave nogle målrettede aktivitet(er) for vores junior- og ungdomsmedlemmer i klubben. 


Venlig Hilsen
Dagfaris Bestyrelse


Her ses to af vores ungdomsryttere i fuld fart i lakridsbåndsløb til Hyggestævnet 2012