Dagfaris Stævnereglement

Stævneridning i danmark FIPO reglementet  Tro og love erklæring

I stævneudvalget har vi valgt at støtte os til FIPO reglementet. Altså de samme regler som også gælder ved almindelige sportsstævner i Danmark.


Link direkte til reglementerne forefindes øverst på siden.

Alle regler gælder på hele stævneområdet og under hele stævnet

Vi forventer, at der rides på hestens præmisser, og at alle ryttere naturligvis udviser godt horsemanship under hele stævnet.

Her er et lille udsnit af de mest gængse regler:

Vacciation - Alle Heste skal være vaccineret i henhold til gældende regler for stævneridning i Danmark.
Sadel - Alle former for sadel der passer hesten er tilladt.
Trense - Det er tilladt at ride bidløst (dog sidestilles hackamore med bid med stangeffekt og er derfor ikke tilladt.
Pisk - Det er tilladt at ride med én pisk egnet til ridebrug på maks 120 cm. inklusiv snert.
Ridehjelm - Alle ryttere skal bære hjelm når de er til hest.
Boots/klokker- Det er tilladt at bruge boots/klokker og lign - maks vægt 250g pr. ben.
Bid - Det er ikke tilladt at ride med bid med stangeffekt (fx. islandsk stangbid, treringsbid, pelham, hackamore mv.)
Spore - Det er ikke tilladt at ride med spore.
Hjælpetøjler - Ingen former for hjælpetøjler er tilladt, hverken på banen eller under opvarmning.
 

Stævneudvalget har vedtaget følgende fravigelser.

Vi tillader derudover følgende ved Dagfaris stævner (ellers ikke tilladt i RID/FIPO):

Tro og love  - Aflevere vi ikke længere til vores almindelige klubstævner. Vi forventer dog som altid at folk KUN deltager med raske heste der kommer fra raske besætninger/stalde. Ligesom vi forudsætter det på vores fællesture. 
Skoning - Barfodsheste, eller heste der går med hovsko. (må maks veje 250 g pr. ben)
Rytterlicens - Rytterlicens er ikke påkrævet, da gangartsklasserne rides som træningsklasse med speakende dommer, og der kan derfor heller ikke opnås point. (medmindre andet er angivet)
Baneforhold - Reglerne for banens størrelse fraviges eventuelt også.
Sadel - Det er tilladt at ride uden sadel i alle klasser, hvis dette kan gøres forsvarligt. Det er dommer og/eller stævneder der vurderer dette i tvivlsspørgsmål. 

Trenseløst  - Det er tilladt at ride uden trense fx. kun med halsring/cordeo, hvis dette kan gøres forsvarligt. Det er dommer og/eller stævneder der vurderer dette i tvivlsspørgsmål.

Heste på grønt pas - Vi tillader for juniorer til og med det fyldte 14. år at deltage på heste med grønt pas.

I sidste ende er det altid stævnelederen der afgører om reglerne er overtrådt.