Dagfariture

Turudvalget i Dagfari tilstræber at lave mange forskellige ture, så flest mulige medlemmer kan få deres ønsker tilgodeset.

Vi har 2 typer ture:

Fællesture hver den første søndag i måneden Vi starter ved 8-vej korset i Gribskov (se kortsiden) kl. 10:30. Preben Oening-Gjesing, som har redet i Gribskov i mange år, har planlagt en tur, som han guider i et roligt tempo hvor alle kan være med. Der rides altid kontrolleret og i moderat tempo. Galop lægges kun ind, hvis der mulighed for at dele op, så de, der ikke ønsker at galoppere, kan gøre noget andet.

Andre fællesture. Vi er mange, der også holder af at komme ud og se noget nyt terræn, så derfor prøver vi at arrangere ture forskellige andre steder. Nogen gange kontakter vi andre klubber, som så giver os en guidet tur, andre gange har vi selv medlemmer, som viser os rundt i deres rideterræn. Det er altid dejlige ture, som regel af lidt længere varighed, og derfor er det noget med madpakker eller noget med mulighed for lidt mad fx på Esrum Møllegård, Ninas naturcafé eller andet. Vi har også været på ture med overnatning på Lolland og Møn. På disse ture er der tilmelding. Nogle gange er der begrænset deltagerantal, så gælder først til mølle.

Husk ved tilmelding at opgive et mobilnummer, så vi kan kontakte jer, hvis der opstår noget i sidste øjeblik. Vi har i turkalenderen skrevet et telefonnummer på den, der er ansvarlig for turen, så I kan kontakte os, hvis I står med en hest, der ikke vil læsses, sygdom eller andet.

Turkalenderen ligger altid på Dagfari.dk. Mere detaljeret information findes på Dagfaris Facebook side. Er du ikke på Facebook kan turlederen kontaktes.

Vi vil meget gerne have idéer til nye ture, så kan I guide en tur, eller kender I en, der vil ride en tur med os, så kontakt en fra turudvalget. Der er navne på medlemmerne på nedenfor.

Hvis I gerne vil med på en tur, men ikke har en trailer, kan man ved tilmelding skrive, at man gerne vil kontaktes, hvis der forefindes en ledig trailerplads. Og vice versa, hvis I har en ledig trailerplads, så giv besked ved tilmelding, så vil vi gerne forsøge at koble jer sammen.

Der er kort over mødesteder på hjemmesiden under fanen ture.
 

 Turudvalget

 Birgit Lehmann 22832280 birgit.lehmann@skolekom.dk
 Claus Toft Olesen 20256622 claustoft.olesen@gmail.com
 Stefanie Jacobsen 29455577 stef_lucie@hotmail.com
 Susanne Holst Larsen 21778003 susanne.holst1@skolekom.dk
Vibeke Ellekær  24640925 Vibekepie@mail.dk